Har du et godt råd? Så bør du overveje, hvor godt det egentlig er

Når du giver andre mennesker et råd, er det naturligvis fordi, du gerne vil hjælpe. Du ser situationen udefra og kan hurtigt danne dig et overblik over, hvilken vej der i dine øjne er bedst for den anden at gå. Men på trods af dit velmenende ønske om at hjælpe er gode råd faktisk sjældent særlig gode. Betyder det så, at du ikke længere skal prøve på at hjælpe andre? Nej, slet ikke. Det betyder bare, at du kan hjælpe dem på en anden og bedre måde.

[grid_6]

Nogle tror, at coaching består af en masse gode råd. Det gør det ikke. Som coach bruger jeg ikke gode råd – jeg bruger spørgsmål. Jeg møder dig med en lang række velovervejede spørgsmål, der skal gøre dig klogere på, hvad du ønsker dig af livet, og hvad der holder dig fra at opnå det. Gennem spørgsmål lærer du dig selv bedre at kende. Hvert spørgsmål tager udgangspunkt i, hvordan det føles at være dig, og hvad der er rigtigt for dig.

Hvem handler det gode råd om?
Spørgeteknikken er meget forskellig fra det at give gode råd. Hvis jeg gjorde det, ville jeg tage afsæt i mit eget verdensbillede. Nøjagtig som du tager udgangspunkt i dig selv, når du giver råd til andre. Det er nemlig sådan, at uanset om du siger det højt eller nøjes med at tænke det, vil et råd ofte have følgende indledning: “Hvis det var mig, der stod i den situation, så ville jeg … ”

Den lyder bekendt, gør den ikke?

Vi har alle hver vores måde at gøre tingene på. Vi har forskellige værdier og forskellige behov, og vi har hver vores tilgang til at få dem opfyldt. Du foretrækker at løse problemer på én måde, og jeg på en anden. Og når vi giver råd, gør vi det på baggrund af os selv. Det er helt naturligt, og vi gør det ikke med vilje. Men hvor er modtagerne henne? Det kan godt være, at vedkommende takker dig for din hjælp i situationen, men selve rådet får sandsynligvis ingen indflydelse på hans eller hendes udvikling – for det er skræddersyet til din virkelighed.

Derfor er vi så gavmilde med de gode råd
Der er flere grunde til, at mennesker giver gode råd. En af dem er, at det virker meget lettere at finde løsninger på andres problemer end at navigere rundt i vores egne. Vi vil gerne være der for andre og støtte dem, når noget er svært. Og dit bidrag giver dig måske en følelse af tilfredshed og kontrol.

Jeg anerkender fuldt ud, at du giver råd i den bedste mening. Du prøver på at afvikle den andens problematiske situation på en god måde. Men på en god måde for hvem? Hvad der er godt for dig, er ikke nødvendigvis godt for mig.

Hvis du vil hjælpe, så stil spørgsmål
Jeg tror på, at alle mennesker har ressourcerne til at løse deres egne problemer. Hvis du formår at vise et andet menneske det, kan vedkommende håndtere sine egne problemer på langt mere autentisk og virksom vis. Og så ved du, at du har gjort en forskel.

Så gem de gode råd væk i skuffen, og spørg i stedet ind til, hvad den anden ønsker at opnå. Spørg også, hvad der forhindrer ham eller hende i det. Hvis svaret ikke kommer med det samme, må du være tålmodig. Giv tvivlen plads og accepter, at der er behov for mere tid. Det er nu, du skal tænke over ikke at blive for ivrig – lad tingene foregå i den andens tempo. Tiden skal nok komme, hvor personen er klar til at handle, og her kan et godt spørgsmål være: “Hvad er det modigste, du kan gøre lige nu?”

Når den anden forsøger sig på den tynde is, skal du være der til at støtte og lytte empatisk. Og hvis du er fristet til at åbne skuffen igen, så husk på, at det ikke handler om dig og dine perspektiver. Det handler om at give et andet menneske styrken til at leve efter sine egne værdier.

Pudsigt nok giver det ofte en stærk følelse af samhørighed. Ved at lytte engageret og være sammen med et andet menneske der, hvor det er, skaber vi en tættere kontakt og en dybere nærhed. Noget, der sjældent kommer af at give et ‘godt’ råd.

Har du lyst til at få stillet nogle gode spørgsmål, eller er du blevet nysgerrig på din kommunikation, er du altid velkommen hos mig.

Kh
Tue